Til forsiden
 

2000 – 2010

 
Rektorskifte, elevdemokrati og den transatlantiske forbindelse præger Johannesskolen i 00’erne. Desuden udvides skolen med et nyt hus til de yngste og skolen får opmærksomhed af undervisningsministeriet og DR.

Et splinternyt hus til skolens yngste
Få skoler har som Johannesskolen levet med byggedrømme, byggeplaner og byggesager. Da man i sin tid flyttede fra H.C. Ørstedsvej til nye, selvbyggede lokaler på Vodroffsvej, var den hellige grav velforvaret – i hvert fald for en tid. Men som årene går vokser Johannesskolen også ud af den dengang topmoderne bygning, og tanker om udflytningen til Troels-Lunds opstår. Mange år senere bliver tankerne til realitet, men allerede i årene efter indflytningsfesten, står Johannesskolen igen med pladsproblemer. Hele indskolingen har brug for mere plads!

Johannesskolens rektor, Inger Bek, drømmer om en indskolingsbygning, og hun udser sig et hjørne af skolegården ved skellet til naboerne fra Søndermarksskolen. I maj 2000 tager bestyrelsen en beslutning om at opføre et hus til det pædagogiske arbejde for skolens yngste elever – og allerede i august 2001 er der indflytningsfest i samlingssalen i det splinternye hus, hvor børnehaveklasse, 1. klasse og 2. klasse i dag bor sammen med skolens SFO1.
Indskolingshuset har siden været de yngstes hjemsted og udgangspunkt for skolens helt egen tværfaglige struktur. Selvom det er skolens yngste bygning, står traditionerne allerede i kø: Morgensang, skovtur for alle i september, julemarked med indsamling, idrætsdag, påskefrokost mm.
Rektorskifte
Med udgangen af 2000 går Inger Bek på pension og generationsskiftet bliver en realitet med ansættelsen af Bente Aaby Christensen i januar 2001. Bente Aaby Christensen kommer fra en stilling som vicerektor på Det frie Gymnasium og beskriver førsteindtrykket af sit nye job med følgende ord:
”Helt uforberedt på opgaven var jeg jo ikke. Jeg har været vicerektor en del år og har haft lejlighed til at prøve kræfter med mange af de opgaver, som hører driften af et gymnasium til. Men her er det alligevel anderledes! – elever i alle aldre og ikke en eneste med hanekam”.
Friske øjne på en traditionsrig skole og i forlængelse heraf foretages ændringer af skolens vedtægter - helt i tråd med tidligere rektorskift på Johannesskolen. I vedtægterne fra 2005 fastholder skolen sit historiske udgangspunkt:
Skolen er oprettet af en forældrekreds på et folkekirkeligt grundlag i 1910. Skolen bygger på et kristent livs- og menneskesyn og ser det som sit mål at fremme respekten og tolerancen for det enkelte menneske.
Men det er ikke længere Johannesskolens formål på kristelig, evangelisk-luthersk grund at meddele eleverne en kvalificerende undervisning med henblik på studentereksamen eller anden afsluttende eksamen. Kristendommen er skrevet ud af Johannesskolens pædagogiske grundlag og konsekvensen af en længerevarende udvikling er taget. Johannesskolen går nu på to ben: Et fysisk og et metafysisk ben i erkendelse af, at mennesket kan anlægge forskellige perspektiver på livet og universet afhængigt af, hvilke svar det søger.
Elevernes faglige ballast er fortsat central i Johannesskolens formålsparagraf, men den står ikke alene. Som en naturlig konsekvens af samfundsudviklingen er elevernes læringsparathed, deres demokratiske dannelse og internationale forståelse væsentlige elementer i deres uddannelsesforløb. Se skolens vedtægter
Skolen har som formål at understøtte og udbygge den enkelte elevs faglige og personlige udvikling og forberede den enkelte til videre uddannelse.
Skolen søger i sin virksomhed at udvikle elevernes demokratiske forståelse og evne til at deltage i demokratiske beslutningsprocesser.
Skolen ønsker at udvikle elevernes internationale forståelse og skærpe deres sans for egne og andre kulturers værdier.
Elevdemokrati
Med Bente Aaby Christensen tiltrædelse bliver elevdemokratiet sat på skinner. Et initiativ eleverne i Johannesskolens årsskrift 2001 byder velkomment:
”Vi er to piger fra 8. klasse, som har været i elevrådet i dette skoleår. Da vi startede havde vi ikke de store forventninger, men med rektorskiftet ændrede dette sig. Allerede da vi fik at vide at Bente Aaby Christensen kom fra Det frie Gymnasium, fik vi en forventning om et mere velfungerende elevdemokrati.”
”Her til slut vil vi sige tak til Bente, for at hun har været så imødekommende.”
Medindflydelse giver medansvar
I 2003 tager Johannesskolens lærere og ledelse eleverne på ordet og betror dem at arrangere årets emneuge. Liv Andersson fra 9. c opfordrer i den forbindelse eleverne til at tage initiativ:
”I marts måned løb den årlige emneuge af stablen, som jeg har været med til at planlægge. Emnet var ”Ulande”, og vi fik samlet ca. 30.000 kr. ind. Jeg var smadder tilfreds med resultatet. Det er elever fra elevrådet, som har stået bag projektet, og vi elever har fået lov til at køre ugen fuldstændig, som vi ville have den. Eleverne kan få stor indflydelse på skolen, så bland jer!”
Pedel Jens-Christian Schmidt fortæller om emneugen:
”Ulandsuge. Vi var i Afrika, Asien og Sydamerika. Der blev bl.a. produceret papir, lavet skraldekunst, flotte papegøjer. Selv assisterede jeg med værktøj, søm, skruer, snor m.m. Jeg frygtede kaos, men alt gik op i højere enhed lørdag, hvor utroligt mange mødte op og købte de spændende produkter. Over 30.000 kr. til internationalt hjælpearbejde for børn.”
Rektor Bente Aaby Christensen udtaler tilfreds:
”Når eleverne tager initiativ og tager over, bliver jeg glad – det var på den baggrund, Ulandsugen blev til. Skolen blev en uge omdannet til et væld af arbejdende værksteder. Lørdag var skolen en levende markedsplads, hvor alle anstrengelserne blev til klingende mønt, der blev doneret til International Børnehjælp med elevrådet på Johannesskolen som afsender.”
Forældrene overtager skolen, mens lærerne fordyber sig i pædagogikken
Ny viden og inspiration er nødvendig for en skole, som vil udvikle sig i takt med tidens krav. Kan man få en mere indsigtsfuld og inspirerende foredragsholder end professor Thomas Ziehe? Nej, vel?!
”Den tyske professor Thomas Ziehe både hjemsøgte og hjalp mig gennem min tid på seminariet, hvor hans tanker om børn, unge, forældre og lærere var med i alle fag. Og nu stod han på talerstolen på Johannesskolen! Alle lærere sad som en 1. klasse på første skoledag, og professorens ord blev ivrigt diskuteret bagefter”, fortæller lærer i grundskolen Merete Beyer Holm.
Johannesskolens lærere rejser umiddelbart efter forelæsningen sydpå til Falster til mere pædagogisk drøftelse og en ny tradition på Johannesskolen ser dagens lys: Den lærerfri dag. Pedel Jens-Christian Schmidt udtaler begejstret:
”Flaget hejses kl 8.00. Noget nyt – aldrig prøvet før på Johannesskolen: En lærerfri dag. Alle lærere er på Falster. Forældrene overtager skolen. Solen skinner og alt fungerer perfekt, måske ville det være nemmere uden lærere! Vi håber også, at lærerne havde en god dag”.
Den lærerfri dag er en tradition som i 00’erne fører lærerstaben på pædagogiske udviklings- og inspirationsture til både fjerne rejsemål så som Tallinn og Stockholm og nære rejsemål som fx til Falster og Kobæk Strand.
At faglig fordybelse, inspiration og udvikling kræver sammenhængende tid, forstår forældrekredsen på JS godt. Derfor stiller de talstærkt op som ”lærer for en dag” og bidrager på denne måde til Johannesskolens fortsatte udvikling. Et skoleeksempel på et velfungerende samarbejde mellem skole og hjem.
Forældrene får valuta for indsatsen. Efter turen til Falster sættes to større udviklingsprojekter i søen. En ny projektstruktur i indskolingen og et stort strukturforsøg i gymnasiet som optakt til gymnasiereformen i 2005. Projektstrukturen i indskolingen kommer for at blive. Gymnasiets strukturforsøg afløses af gymnasiereformen.
Johannesskolens gymnasium får nyt navn: JohannesGymnasiet
Intet gymnasium uden elever og i 00’erne arbejder Johannesskolen professionelt og målrettet med at rekruttere elever til gymnasiet. Gymnasiet skærper sin profil med IT, udvekslingsrejser til High Schools i USA og gymnasiet får sit eget navn: JohannesGymnasiet.
En opmærksom gymnasieelev gør opmærksom på:
”Johannesskolen har et problem med sit navn, som fx Frederiksberg Gymnasium ikke har. Når man hører eller læser navnet Frederiksberg Gymnasium, får man jo to vigtige oplysninger, nemlig at det er et gymnasium, og at det ligge på Frederiksberg. Navnet Johannesskolen fortæller ingen af delene. Tværtimod er man tilbøjelig til at tro, at det ikke er et gymnasium og man kan ikke ud af navnet se noget om, hvor det ligger.”
Den første del af problemet er løst, og snart ved enhver gymnasieansøger, at Johannesskolen på Frederiksberg også har et gymnasium. Se introfilmen til JohannesGymnasiet på vores web -TV
Den transatlantiske forbindelse/ Den demokratiske dannelse/ Den engagerede verdensborger
Det må gerne være både sjovt og lærerigt at gå i gymnasiet, og sjovt bliver det, når eleverne bruger deres teoretiske viden på praktiske udfordringer. Derfor skal eleverne væk fra klasseværelset og skolegården, og ud i det omgivende samfund, ud i verden. Verden er ikke kun Danmark, Skandinavien og Europa. Verden er hele kloden, og det er i denne globale sammenhæng, vores elever skal begå sig. Det kræver, at de lærer at forstå sig selv i forhold til verden. Det får eleverne mulighed for på studie- og udvekslingsrejser. Her møder eleverne andre kulturer, deres fortællinger og værdier. I dette møde får eleverne indblik i sig selv, deres egen hverdag og kultur og lærer forhåbentligt at respektere mangfoldighed. Ikke blot med turistens omfavnende fascination af det eksotiske, men som en forpligtende dialog mellem mennesker, der er klar over, at de er en del af den samme verden - at de på godt og ondt er afhængige af hinanden. Den engagerede verdensborger må supplere den nødvendige faglighed med udsyn og nysgerrighed overfor andre kulturer og værdier til glæde for sig selv og verden, mener skolens rektor, Bente Aaby Christensen.
JohannesGymnasiet søger derfor og får i 2006 støtte fra Comenius til at finde samarbejdspartnere i USA. I efteråret 2006 rejser to af gymnasiets lærere over Atlanten. Rejsen er en succes og med sig hjem har de to lærere nemlig kontakter til tre partnerskoler: Barruch College Campus High School, New York, USA, Enloe High School, Raleigh, North Carolina, USA samt Seventy-First High School, Fayetteville, North Caroline, USA.
I 2007 rejser formentlig den første danske gymnasieklasse på udvekslingstur til USA til Baruch College Campus High School i New York. Det er en succes og året efter tager en ny klasse afsted. Se billeder fra 2008.
Tidssvarende og fremadrettet undervisning med IT
I det nye årtusinde tager skolen for alvor fat på den elektroniske hverdag og de muligheder, det giver for en tidssvarende og fremadrettet undervisning af eleverne.
IT på Johannesskolen er i særklasse. Erfaringer med teknologien har skolen med sig fra 90’erne, og i 2001 får gymnasiet et IT løft. Alle gymnasieelever bliver bærbare, skolen udstyres med trådløst netværk og computeren er altid for hånden, når spørgsmål melder sig, noter skal arkiveres, stile afleveres og rettes eller hvis faglige drøftelser trænger sig på uden for den skemalagte undervisningstid. Siden er det gået slag i slag. Hovedparten af skolens elever bruger nu bærbar computer i undervisningen. Lærerne færdes på gangene med deres Notepad på armen, og de interaktive tavler begynder at erstatte de traditionelle sorte kridttavler.
Chris på skolebænken
Louise fra 2. g beder Chris MacDonald om hjælp. Hun og hendes klassekammerater mangler energi og gejst til et ungdomsliv med skolegang, lektier og job, fester, kærester og fritidsinteresser. Chris kommer til undsætning med et trænerteam, romaskiner og motionscykler og i halen på det hele kommer et filmhold fra DR.
Teorien er at eleverne ikke motionerer nok, ikke spiser godt nok, ikke sover længe nok og går for meget i byen. Derfor er de ikke helt så friske og undervisningsparate, som de selv og deres lærere godt kunne tænke sig. Det skal undersøges og dokumenteres. Se hvordan det gik os på vores web-TV
Vi lærer, at mere søvn, mindre alkohol, regelmæssig motion og sund mad giver energi, overblik og overskud til en krævende hverdag, så der både er tid til det faglige og det festlige. Vi genopdager sammenhængen mellem krop og hjerne, og i takt med, at vores elever motionerer jævnligt i løbet af dagen, får de ny energi til endnu en dyst med det abstrakte faglige stof.
Cola automaten sender vi til skrot. Vi drikker sunde smoothies og kildevand. Slikken erstatter vi med nødder og tørret frugt og til frokost serverer vi fiberrig kost og kål som dagens ret.
Forsøget vækker opsigt helt ind bag Christiansborgs mure og undervisningsminister Bertel Haarder kommer på besøg. Se billeder
Og motionere kan vi stadigvæk. Vi er fortsat både til hop, spring og spurt. Se billeder fra idrætsdage
Kommunikation er en vanskelig ting …
… især når man er to skoler i skolen og den ene skoleform skal passes ind i den andens (skoleforms) kommunikationsplatform. Men det er lykkedes her på overgangen til det 2. århundrede i Johannesskolens historie at udvikle skolens kommunikationsplatform, Fronter, så den kan dække begge skoleformers behov. Alle forældre i grundskolen logger sig nu på Fronter med individuelt login og følger her med i deres børns skolehverdag: Deres lektier, deres produkter, afleveringer, lejrture, museumsture og ser billeder fra det hele. Taskepost og snailmail hører fortiden til.
Johannesskolen og FCK laver ny fodbolduddannelse: FC Copenhagen School of Excellence
De talentfulde fodbolddrenge skal både have styr på midtbanen og matematikken. Midtbanespillet træner drengene hos FC København, mens de matematiske hjerneceller udfordres og stimuleres på Johannesskolen.
FC Copenhagen School of Excellence kombinerer fodbold med skolegang på en fleksibel måde, der skaber plads og tid til både træning og lektier. Kravene fra sportens verden er tænkt sammen med kravene fra skolens verden, og målet er, at træning og uddannelse går op i en højere enhed, som giver drengene den bedst mulige uddannelsesmæssige ballast.
Samarbejdet er i sin vorden. Den første årgang på 12 drenge afslutter nu deres første skoleår på Johannesskolen og rykker efter sommerferien op i 8. klasse. Og 12 nye følger i deres spor. Erfaringerne er gode og positive. Drengene tager kampen med bolden og det faglige stof lige alvorligt, og Johannesskolen udfordres på sin mangeårige erfaring med skoledrift og udvikler et skole- og læringsmiljø, som i sin struktur og læringspraksis rummer unge med særlige talenter og som understøtter udviklingen af den enkelte elevs potentiale. En erfaring som er frugtbar for hele skolen. Vi er på vej mod det excellente.
De første 100 år af Johannesskolens historie nærmer sig sin afslutning. Den 3. september vendes timeglasset, og skolen tager hul på et nyt århundrede under nye auspicier og nye ikoner:



Læs også rektor Bente Aaby Christensens jubilæumstale fra selve jubilæumsdagen - den 3. september 2010.

Læs interviews med Betina Casse og Mette Kjær Jørgensen, der er lærere på Johannesskolen siden 2000.

Læs elevernes studentertale 2010, som blev holdt af Martin Gregers Birk 3.y. Se også, hvordan Johannesskolens studentertale ser ud i 1931.

Bærbare på skolebænken 2007


Rektor Bente Aaby Christensen, sundhedscoach Chris MacDonald og undervisningsminister Bertel Haarder i 2007