Til forsiden
 

1980-1990

 
80’erne er et aktivt og kulturelt årti for Johannesskolen, som nu flytter til Troels-Lunds Vej. Der etableres kælderteater, musikskole, SLØS-fester, ja endda aftenskole for forældre og andre Frederiksberg borgere. Skolen får edb-maskiner, og Inger Bek bliver skolens nye rektor i 1984. Året efter fylder Johannesskolen 75 år.

Byggeri, byggeri, nostalgi, nostalgi!
I 1981 er skolens årsskrift præget af byggerod – den nye Johannesskole tager form. Og ude i horisonten kan man ikke bare skimte skolens tredje adresse, men også 75-års jubilæet i 1985. Dog skal de første 70 år også have en sang med på vejen. Lektor Anne-Cathrine Høyer har digtet en sang, der synges ved en fest d. 2. december 1980 på Søpavillonen, samme sted som man i sin tid fejrede 25-års jubilæet. Sangen handler om skolens historie og de forskellige rektorer, og sangen slutter:
 
                 Og nu går vi snart i Wintherhi
                 Hos Troels-Lund, om otte ni
                 Måneder, om lykken da står os bi.
                 Og når vi mødes i totusind og ti,
                 Er denne aftens sceneri
                 Nostalgi, Nostalgi!
 
 
1981: Og så af sted til Troels-Lunds vej!
Skoleåret er dårlig nok skudt i gang før skolens lærere og elever gentager den festlige vandring, som deres forgængere havde været ude på dengang i 1918, hvor turen gik fra H.C. Ørstedsvej til den nybyggede skole på Vodroffsvej.
Denne gang er tiden så inde til at gå ud af skolegården, dreje til højre ad Vodroffsvej, igen til højre ad Gammel Kongevej, og så bare ligeud via Frederiksberg Rådhusplads og Smallegade til Peter Bangs Vej og til venstre, hvor den nye skolebygning på Troels-Lunds Vej, tegnet af Ulrik Bretton-Meyer, står (næsten) klar. Se artikel fra Frederiksberg Bladet

Se billede af lærerkollegiet 1982-83
1982: Tæppet går for Kælderteatret
I den nye skolebygning på Troels-Lundsvej bliver Johannesskolens stolte teatertraditioner grundlagt. Et par nye lærere kommer til udefra for at bidrage med musik og drama, og i 1982 går tæppet for første gang for hjemmelavet juleteater, nemlig ”Jul i klokketårnet”.
Senere kom nye stykker til, både bearbejdninger af klassikere og stykker, som lærerne selv skriver og komponerer, nemlig ”Jul i Nybølle”, ”Jul hos skovridderen”, ”Nøddebo Præstegård” (se program), ”Juleknas og juleknus”, ”M.S. Juliane af Godthåb”, ”Et Juleeventyr”, ”Jul i det gamle trykkeri”, ”Da julen kom til det vilde vesten” og ”Olsen Banden redder julen”. Efter lidt udskiftning af personalet på skolen, holder juleforestillingen nogle års pause for at genopstå som musical. Se billeder fra nogle af forestillingerne
Særligt stykket ”Olsenbanden redder julen” (1997 ) er værd at bemærke. Johannesskolen har fået Nordisk Films tilladelse til at opføre et hjemmelavet stykke om Olsenbanden som børn. Det skal vise sig at være så god en idé, at filmselskabet selv sætter den i filmproduktion!
Fra Kælderteaterets begyndelse er det planen, at alle medvirkende spiller roller, der svarer til deres egen alder. De yngste elever er nisser, mens de voksne bliver spillet af lærerne. På den måde har teateret altid været et lyspunkt i vinteren, som har bidraget med venskaber på tværs af klasserne og skabt stærke bånd mellem lærere og elever – alt sammen grundlagt på hårdt og sjovt arbejde. Se listen nedenfor over Johannesskolens dramaproduktioner fra 1982 til 2010.
 Johannesskolens dramaproduktioner 1982-2010:
 
  • Steffen Schimmell og Arne Christensen: ”Jul i Klokketårnet” (1982)
  • Schimmell og Christensen: ”Jul i Nybølle” (1983)
  • Wied: ”Livsens Ondskab” (1983)
  • Holberg: ”Barselsstuen” (1984)
  • Schimmell og Christensen: ”Jul hos skovrideren” (1984)
  • Scharling: ”Nøddebo Præstegård” (1985, 1986, 1993)
  • ”Annie” (1985, 1989)
  • ”Oliver” (1986)
  • Schimmell og Christensen: ”Juleknas og juleknus i den gamle købmandshandel” (1987)
  • Andrew Lloyd Webber: ”Cats” (1987)
  • Schimmell og Christensen: ”Juleskibet m/s ”Juliane” af Godthåb” (1988)
  • Holberg: ”Det Arabiske Pulver” (1988)
  • ”Spillemand på en Tagryg” (1988, 1992)
  • Slawomir Wrozek: ”Hr. O’Heys’s Martyrium” (1989)
  • Dan Goggin: ”Nonsens” (1990)
  • ”Den Grønne Kakadue” (1990)
  • Loewe og Lerner: “My Fair Lady” (1990)
  • “Over Broen” (1991)
  • Dickens (Schimmell og Lars Møller): ”Et Juleeventyr” (1992, 1994)
  • Helge Krarup: ”Da DADA blev født” (1992)
  • Helge Krarup: ”Det bli’r i familien” (1993)
  • Shakespeare: ”Hamlet” (1994)
  • Helge Krarup: ”På barrikaderne” (1994)
  • Lars Møller, Mogens Juhl, Steffen Schimmell: ”Jul i det gamle trykkeri” (1995)
  • Helge Krarup: ”Dananernes rige” (1995)
  • Møller, Juhl og Schimmell: ”Da julen kom til det Vilde Vesten” (1996)
  • Helge Krarup: ”Rotterne kommer” (1996)
  • Willy Russell: ”Bloodbrothers” (del 1) (1996)
  • Møller, Juhl og Schimmell: ”Olsen Banden redder julen” (1997)
  • Helge Krarup: ”Orangemånen” (1997)
  • Willy Rusell: ”Bloodbrothers” (del 2) (1997)
  • Kristen Bjørnkjær: ”Den mærkelige café” (1998)
  • Bernstein: ”West Side Story” (del 1) (1998)
  • Shakespeare: ”En skærsommernatsdrøm” (1999)
  • Bernstein: ”West Side Story” (del 2) (1999)
  • Elton: ”Popcorn” (2000)
  • ”Grease” (2000)
  • Line Knutzon: ”Først bliver man jo født” (2001)
  • ”Chicago” (2002)
  • Frank Loesser ”Guys and Dolls” (2003)
  • ”Hair” (2004)
  • Fosse ”Cabaret” (2005)
  • ”Grease” (2006)
  • ”And All That Jazz” (2007)
  • Frank Loesser “Guys and Dolls” (2008)
  • Anders Roed 2.g z “The story of Alex Weatherby” (2010)
1982: Johannesskolens Musikskole
Med udflytningen til Troels-Lunds Vej i 1981 er der skabt nye fysiske rammer – og dermed mulighed for nye initiativer. Det er en af rektor Jens Winthers visioner, at Johannesskolen i højere grad end tidligere skal være en musisk-kreativ skole. Derfor bliver to kreative ildsjæle ansat, Arne Christensen og Steffen Schimmell, og Johannesskolens Musikskole ser dagens lys i 1982.
Musikskolen tilbyder instrumental undervisning samt undervisning i kor og sammenspil, og den er åben for alle elever fra børnehaveklasse til 3.g. Musikskolen har i alle sine leveår været et populært indslag i skolens hverdag med et elevtal i snit på ca. 150 elever på årsbasis.

Især musikskolens kor er meget populære, der er såvel et lillekor, et mellemkor som et storekor. Musikskolens aktiviteter er mangeartede og spænder i 2010 lige fra korsang og sammenspil til elguitar og klassisk klaver.

Musikskolens forårskoncert
 Musikskolens elever har medvirket ved forskellige arrangementer i årets løb som julekoncerter og årsafslutninger, og så har den fra sin begyndelse haft sit eget flagskib ”Musikskolens forårskoncert”. Forud for forårskoncerten ligger den årlige musiklejr, et tilløbsstykke, hvor store og små elever tager væk fra skolen et par dage for at spille sammen og øve til forårskoncerten.

”Johannesskolens Venner af 1983” ogSLØS-fest
Skolens første venneforening (fra 1953) erstattes i 1983 af foreningen ”Johannesskolens Venner af 1983”. Denne venneforening har til formål at styrke sammenholdet mellem Johannesskolens tidligere elever og har derfor tidligere elever som medlemmer. Foreningen er arrangør af den årligt tilbagevendende SLØS-fest: Sidste rdag i September, heraf navnet SLØS-festen.

1984: Ny rektor, Inger Bek, vil gøre eleverne til kritiske medborgere
Med ansættelsen af Inger Bek som ny rektorfor Johannesskolen i 1984, er der både sikret kontinuitet og fornyelse. Hun kommer nemlig fra en stilling som mangeårig lektor på skolen, men bidrager også med sit eget syn på, hvad en skole er og skal være. Som de øvrige rektorer sætter den nye leder også denne gang sit præg på tingene.
I formålsbeskrivelsen tales der fortsat om den livsholdning, der kommer til udtryk i kristendommen som skolens fundament – men der tales ikke længere om kristendommen som en sandhed. Derimod står der, at eleverne skal opnå en indsigt og en indleven, der vil gøre det muligt at deltage aktivt i samfundslivet som kritiske og ansvarsbevidste medborgere.
De første elektroniske skridt
Skolen fik sine første computere – edb-maskiner, som man sagde i 1983, det var maskiner fra det nu hedengangne Regnecentralen. Skolen anskaffede også en Commodore-64 til læseklinikken. Maskinerne blev brugt til at lære at programmere, begyndende tekstbehandling og simple undervisningsprogrammer (øvelsesprogrammer).
Se billede af 80’ernes computere i brug
I grundskolen blev der blev undervist i programmering og tekstbehandling, kaldet maskinskrivning. Eleverne i 1.g fik et 30 timers introduktionskursus. Men der var lang vej til nutidens avancerede bærbare med netadgang i alle lokaler, ja dengang var det kun de færreste, der anede at informationsrevolutionen i den grad stod for døren. 
Så er der gymnastik!
Man tror næppe, at det er sandt, men først i 1985 kan eleverne selv bestemme, hvad de vil have på i gymnastiktimerne.
I skolens årsskrifter er det obligatoriske idrætstøj omhyggeligt beskrevet.
I 1956:
”Drengenes gymnastikdragt: kornblå trøje med korte ærmer samt skolens mærke; korte hvide benklæder; lette hvide gymnastiksko. Til håndbold: gummisko. Pigernes gymnastikdragt: kornblå polodragt med hvidt bælte og dertil bøjle. Gymnastiksko (lysebrune skindsko med elastik). Til boldspil på
legepladsen anvendes sko med gummisåler.”
                   
                    I 1984:
”Skolens idrætsdragt for piger består af rød bluse og røde bukser, for drenge af kornblå bluse og hvide bukser”.
Efter pres fra elevrådet tilbage i 60’erne, stiller skolen håndklæde til rådighed. Året efter, altså i 1985, er der for første gang frit tøjvalg. 
1985: Johannesskolen fylder 75 år
Så er det atter tid til fest! Denne gang på Troels-Lunds Vej, hvor den nye skole har lagt mursten til Johannessksolen i de seneste fire år.
Søndag d. 1. september er der festgudstjeneste i Holmens Kirke, og i de følgende dage går det løs med flaghejsning, morgensang med Frederiksberg-Garden, reception, underholdning, bal, diskotek, særtog for hele skolen i Klampenborg, inden ugen slutter med skole som i gamle dage (1910-40). Se billede af tre 50-års jubilarer
Om aftenen den 5. september er 250 gæster inviteret, og alt er hjemmelavet på restaurant Café la belle Epoque. Og hvis det lyder som noget fra verden af i går, så har fødselsdagsfesten et uhyre firseragtigt navn: Trivselsfest!
På den meget omhyggelige drejebog for aftenen, kan man se, hvem der skal gøre hvad og hvornår, for at alt klapper. Alt er beskrevet – fra gardiner til pålægsmaskine! Og for at markere tidsepoken – la belle Epoque – er der også gode råd om personalepåklædningen i dagens festlige anledning:
”Lange skørter/enkel grå eller sorte bukser, bluse med brede skuldre og stærkt markeret talje. Forklæde med flæsekanter, gerne langt. Kast jer ud i noget festligt, det er jo jer, der især markerer tidsepoken. Gerne opsat romantisk hår (det skal vi nu skåne Scharling, Morten, Thomas og Henrik for)…”
Og på menukortet kan vi se, at tidsepokerne slår igennem. For (næsten) hvert tiår er der karakteristisk servering – fra skinke og biksemad til avocados med rejer og grovboller med skinke og ost…
1987: ”Skolekøkken for viderekomne” på Johannesskolens Aftenskole
Ud fra devisen ”Der sker altid noget på Johannesskolen” etablerer Johannesskolen i sommeren 1987 sin egen aftenskole. Baggrunden er ønsket om, at skolens forældre og borgere på Frederiksberg og i nærmeste omegn skal have mulighed for at følge foredrag og aftenskolehold med alment kulturelle og folkeoplysende emner.
 
Foredragsholdere og lærere er i stor udstrækning Johannesskolens egne lærere.
Udbuddet er bredt, selvom Johannesskolens Aftenskole ikke er stor: Kunst – kultur – rejser – motion og mad. I programmet for aftenskolens 2. sæson kan nævnes en foredragsrække med titlen ”Kunsten at være forældre” med foredrag af bl.a. Per Schultz Jørgensen og John Halse, og en anden om ”Sikkerhedspolitik i de sene 80’ere” med deltagelse af Ole Wæver, Connie Hedegaard og Pelle Voigt.
De almindelige aftenskolehold omfatter kreative titler som ”Matematik for forældre” og ”At tegne er at se”. Og helt specielt er holdet ”Skolekøkken for viderekomne”, hvor skolens kyndige lærer i hjemkundskab, Bodil Tommerup, lærer mange at komponere, tilberede (og konsumere!) en velgennemtænkt og veltillavet menu. ”Skolekøkken for viderekomne” er så populært, at det bliver oprettet i alle fem sæsoner, og så må det endda i flere sæsoner dubleres for at få plads til alle.
I løbet af Aftenskolens 5-årige levetid bliver der programsat 25 foredragsrækker og 57 almindelige hold. Nye og mere komplicerede regler for hold oprettet under Fritidsloven sætter i 1992 en stopper for Johannesskolens Aftenskole.
1988: Løjper og langrend! Johannesskolen på ski…
I januar 1988 sættet tre gymnasielærere kursen mod nord på skitur med alle 1.g’erne. Og da de kommer hjem med røde kinder og uden brækkede ben, smager det hurtigt af mere.
Den årlige skitur bliver en hel institution i skolens liv, og siden 1992 har både Sverige og Norge været målet for løjerne i løjperne. I årene op til 2010 er turen gået til Hemsedalen for mere end 180 elever. 
Se billede af Johannesskolens fodboldhold 1980 

Læs interview med Birthe Thalbitzer, der bliver ansat på Johannesskolen i 1979 og har været med gennem hele 80'erne.

Gå til næste årti 
 
80’ernes edb-maskiner i brug på Johannesskolen.


Indmuring af dato-sten i den nye skole på Troels-Lunds Vej den 17. oktober 1980