Til forsiden
 

1970-1980

 
70erne præges af generelle omvæltninger i skolesystemet, bl.a. 5-dages ugens indførelse. Nogle af skolens elever skriver indlæg om skolen i B.T. Jens Winther overtager rektorposten og bliver manden, som i 1978 omsider får skaffet tilladelse til byggeriet af en ny skole på Troels-Lunds Vej, hvor Johannesskolen stadig ligger. 
 
Op gennem 70erne må Johannesskolens ledelse – som andre skoleledelser – tilpasse sig en masse nye vilkår. Da rektor Chr. B. Graversen  går af i 1977, opregner han de seneste syv års omvæltninger:
Ny tjenestemandslov, 5-dages ugens indførelse, nye gymnasieregler, ny tilskudslovgivning og ny folkeskolelov.
Godt humør og mange venlige smil i hverdagen
I det rektor kalder en brydningstid for samfundet, noterer han med tilfredshed, at han har været med til at føre det videre, som skolens første rektorer nåede. Og han takker omhyggeligt alle, som han har arbejdet sammen med – fra folketingsmedlemmer til pedeller. Eleverne får en særlig tak for indsatsen, herunder meget godt humør og mange venlige smil i hverdagen.
 
Apropos eleverne som rektor Chr. B. Graversen taler så varmt om. Allerede i 1970 siger han ved dimissionsfesten:
 ”I har været en virkelig venlig og hyggelig flok at omgås. Herom er der enighed i kollegiet, og adskillige censorer har spontant givet udtryk for det – som én af dem sagde: ’Det er ualmindeligt søde børn, De har.’”
Johannesskolens elever skriver i B.T.
Blandt de ”venlige, hyggelige og søde børn”, er der ved 1970’ernes begyndelse også flere med udadvendte talenter. Til dagbladet B.T.s serie ”Skriv om skolen” bidrager Johannesskolens 9. klasse sammen med deres orienteringslærer, Peder Boesing.
Kirsten Mortensen og Annette Mou Andersen skriver bl.a.:
 
”Vi har prøvet at lave vores klasseværelse så hyggeligt som muligt, og vi har bl.a. fået lov til at tilbringe frikvartererne oppe i klassen, hvor vi har tid til at lave te. Vi føler os hjemme på skolen.”
 
Claus Kronborg Frederiksen fra samme klasse efterlyser lyse, store lokaler med god plads til hver elev:
 ”Jeg føler mig godt tilpas på min skole, men synes, den er indrettet forkert og for småt, men man må jo tage i betragtning, at den er 50 år gammel. Men da vi snart skal have bygget en ny skole, må man håbe, at den bliver indrettet sådan, at lærere og elever kommer til at betragte det som en fornøjelse at være på skolen.”
Allerede i 1970 hedder det sig altså, at Johannesskolen skal bygge nyt ”snart”. Men der skal gå endnu ni år før tegningerne ligger klar.
1977: Jens Winther overtager rektorposten
Da Chr. B. Graversen valgte at forlade Johannesskolen efter ti år, bliver Jens Winther ansat som ny rektor. Han kommer fra en stilling som pædagogisk afdelingsleder i DIS, Danmarks Internationale Studenterkomité. Og som ved andre rektorskift på skolen, kan også dette aflæses i de meddelelser om sig selv, som Johannesskolen afgiver i årsskriftet. Nu hedder det om skolens formål:
 
”Den livsholdning, der kommer til udtryk i kristendommen, er et fundament, skolen hviler på. Det er ikke en holdning, der kommer til udtryk i ydre staffage eller missionerende virksomhed og langt mindre i snævertsynethed eller forbenethed, men en holdning som betyder en erkendelse af, at kristendommen rummer en sandhed, der giver livet mening og sammenhæng. Samtidig med det erkendes, at der også er andre måder at være til på og tænke og tro på, som må respekteres.”

Moderne og tidssvarende skole
Jens Winther har tydeligt skubbet Johannesskolen et vigtigt skridt i retning af en meget mere moderne og tidssvarende skole. Han bekender sig i taler til den grundtvig-koldske skoletanke, men virker ikke synderligt optaget af det kristne livssyn, som skolen oprindeligt var funderet på. Og når artiklen om skolens formål taler om, at ”kristendommen rummer en sandhed”, er det efter alt at dømme bestyrelsesformandens indflydelse, der slår igennem. Formanden er nemlig landsretssagfører Viggo Holst-Christensen, søn af skolens første rektor, Chr. Christensen, der ledede Johannesskolen som en gudfrygtig mand 1911-1949.

Drømmen om en ny bygning går i opfyldelse
Endelig! Efter mange, mange års forberedelser og besværlige tovtrækkerier, lykkes det at få gjort drømmen til virkelighed og flytte fra de alt for trange kår på Vodroffsvej til skolens tredje Frederiksberg-adresse på Troels-Lunds Vej. Se artikel fra lokalavis
Forud for flytningen til Troels-Lunds Vej ligger et drama, der rækker langt ud over skolens eget indre liv og helt op til toppen af dansk politik. I al sin korthed og i hovedtræk er sagen denne:
Allerede i 1949 havde skolen gjort klar til et byggeprojekt, der dog blev forpurret af de stigende materialepriser som følge af Koreakrigen. I 1954 blev der vedtaget en lov om afdragsfrie lån til erstatningsbyggeri, og Johannesskolen søgte straks om et lån.
I 1969 købte skolen grunden på Troels-Lunds Vej af kommunen for 400.000 kr. på et betinget skøde. I flere omgange søgte skolen om udsættelse af byggefristen, fordi økonomien ikke var på plads.
Og så gik der politik i det! Først kommunalpolitik, så landspolitik:
Formanden for folketingets finansudvalg og socialudvalgsformand i Frederiksberg Kommune, Kristian Albertsen, prøvede nemlig at få undervisningsminister Ritt Bjerregaard til at stoppe byggeriet – men hans dobbeltrolle splittede hans eget parti. Der faldt først ro over sagen, da et flertal i folketinget besluttede at bevilge et statslån på 17 mio. kr. til Johannesskolen.
Ifølge en artikel i Berlingske Tidende er skolen nu så omtalt i medierne, at buschaufføren på linje 2 ikke blot annoncerer næste stop som ”Vodroffsvej”, men som ”Vodroffsvej, Johannesskolen”.
I samme artikel siger skolens rektor, Jens Winther, at der ville blive givet is til eleverne og Champagne til lærerne i det øjeblik, folketingsbeslutningen går igennem.
Det bliver i en lykkelig afslutning på en sag, der var ved at kvæle skolen økonomisk og dermed truede Johannesskolens fortsatte eksistens. Se arkitekttegning af den nye skole på Troels-Lunds Vej.

Læs anekdoten, skrevet af Lars Møller, der var med under det spændende forløb.
Gå til næste årti 
 
Skolebygningen på Vodroffsvej, som den så ud en vinterdag i 70'erne.


Arkitekttegning af den nye skole på Troels-Lunds Vej 1978