Til forsiden
 

1960-1970

 
I 1960 fejrer Johannesskolen sin 50 års fødselsdag med fest og sang. I 1966 får skolen ny rektor - den tredje Chr. i rækken. Skolens rygeregler svinger fra år til år, og to politiske gymnasieforeninger bliver stiftet. Til forårskoncerterne bliver de klassiske musikstykker suppleret med Donovan, Dylan og Frank Zappa.

Johannesskolen fylder 50 år
Da 1960’erne begynder, står skolens halvtredsårsjubilæum for døren. Den 3. september 1960 indbyder skolen til fest, hvor der både spilles musik af Carl Nielsen og Haydn. Der fremsiges en prolog frit efter Iliaden, og eleverne optræder, bl.a. 6. klasserne, der opfører H.C. Andersens Det har Zombien gjort, inden den afsluttende fællessang og indmarch til fem kvadriller lanciers.
Festen åbnes med, at alle synger en sang, skrevet til lejligheden (uvist af hvem) under overskriften ”Hilsen til skolen”. I det sidste vers omtales den ørn, som har prydet skolens segl siden 1950. Og så ser man frem mod skolens 100-års jubilæum i 2010:

Gamle skole! Dig vi hylder,
Og vi be’r til skolens ørn:
Inden hundred år du fylder,
Skaf os plads til vore børn!
 
Skaf os råderum og ramme
Så din ungdom bli’r tilfreds.
Men vær evig dog den samme,
Som den dag, du blev halvtreds.

Se programmet for Johannesskolens 50 års fødselsdag i 1960
 
Ordensreglerne afspejler tiden
Johannesskolens ordensregler afspejler tiden og følger med det omgivende samfund, men gennem de første mange årtier var de statiske og loyale overfor det, der var rigtigt og gældende helt tilbage i 1910, hvor skolens blev grundlagt og skolekulturen dannet.
Ordensreglerne, der omhyggeligt og detaljeret bliver bragt i årsskriftet år efter år, handler om stort og småt – bl.a. om, at enhver elev må holde sit pultrum i orden, låse sin cykel og absolut ikke bortkaste skolemad!
I 1961-62 omtaler skolens meget omhyggelige ordensregler for første gang tobaksrygning, som kun er tilladt for elever i III g. – og kun i haven.
I 1964 er denne ret væk igen, for nu hedder det kort og godt: ”Tobaksrygning er ikke tilladt”. Tilsyneladende har de vordende studenter haft svært ved at acceptere denne nye regel, for i årsskriftet for 1964-65 må skolen trække en understregning op af lommen. Nu hedder det: ”Tobaksrygning er ikke tilladt.” Med streg under!
I 1966 kan man for sidste gang læse ordensregler med forbud mod at medbringe ”smykker og morskabsbøger” i skolen, og i 1967 – efter endnu et rektorskifte – kan man for første gang læse et årsskrift, hvor spørgsmålet om ordensregler er minimeret til følgende:
”Skolens ordensregler kan sammenfattes i følgende: Eleverne skal følge de af rektor i samarbejde med lærerkollegiet og elevrådet givne regler og anvisninger for ophold i og ved skolen. Det er skolens ønske, at dens elever skal repræsentere den vel overalt.”
I årsskriftet for 1969 står der i en redegørelse fra elevrådet, at man har fået gennemført opsætning af en ringeklokke mod parkeringspladsen, hvor eleverne fra de ældste klasser ”nyder tobakkens glæder”. Rygningen er tilbage.
Efterfølgende rygepolitik
I 1986 må elever fra 8. klasse og op ryge i elevlokalet eller i ”Huggegården”. Og foreløbig sidste kapitel i Johannesskolens ”rygehistorie” bliver skrevet i august 2007, da rygning på matriklen bliver forbudt for både elever og lærere.
 
Se klassebilleder af nogle af skolens ældste klasser

En strøm af gaver fra skolens venner
Siden sin begyndelse i 1910 har Johannesskolen modtaget en lang række store og små gaver fra venner og elever, og hvert år bliver de seneste bidrag listet op i årsskriftet. Ved 1960’ernes begyndelse har skolen opbygget en fin samling, som ikke mindst bliver anvendt i undervisningen i naturhistorie, men der er hele tiden brug for nye spændende ting og sager, og i 1962 har skolen fx modtaget følgende fra eleverne:
Hans Hannibal: En daddelgren
Bent Borch-Christensen: Ægkapsler af haj, sepiaskaller
Annette Holm: Udbrudsprodukter fra Vesuv
Hans Carlsen: Larvehud af guldsmed
 
 
1966: Ny rektor - den tredje Chr. i rækken
I 1966 får Johannesskolen atter ny rektor, den tredje i rækken – og den tredje ved navn Christian. Chr. B. Graversen kender Johannesskolen ud og ind i forvejen, for han har været anset som lektor i 16 år.
Selvom tiderne skifter, kan man stadig trække tydelige linjer tilbage til skolens første leder. Chr. Christensens søn Viggo Holst-Christensen er formand for skolens bestyrelse, og hans datter Christa er viceinspektør for hovedskolen.
Tidligere rektor Chr. Christensen dør, 88 år gammel
Den 23. september 1967 dør skolens første rektor, som stod i spidsen for Johannesskolen fra 1911 til 1949. Chr. Christensen , blev 88 år.
 
I sine mindeord udtaler skolens nye rektor Chr. B. Graversen bl.a.:
 
”Han var glad for naturen og glad for børn. Han skolesyn var frem for alt dette, at han som lederskulle sørge for, at børnene i hans skole blev opdraget i den kristne tro. På loftsbjælken indenfor den store trappe satte han ordene: ”Af Guds nåde, til Guds ære”, og skolens motto blev Johs. 17,3, der siger: ”Thi dette er det evige liv at kende dig, den eneste sande Gud, og din søn, Jesus Kristus.”
 
Rektor Chr. B. Graversen: Nye tanker opstår i opposition til gældende systemer
Den nye rektor, Chr. B. Graversen gør ikke meget væsen af sig selv og sin tiltræden i årsskriftet, ligesom der heller ikke ses spor af nogen mindeværdig overdragelsesforretning mellem ham og hans forgænger. Men forandringer er dog til at få øje på, ligesom ved skolens første rektorskifte.
 
I 1967 holder rektor tale ved dimissionsfesten for realisterne og studenterne, og selvom han tager et markant kristent udgangspunkt, er hans tænkning helt ny for skolen:
”Det er ved vor skole sikret, at de ord, der med Jesus kom frem for snart 2000 år siden, skal høres. De er de bedste, vi kan formidle, for de tænder håb i hjernerne, og der er gennem dem mulighed for værdigt menneskeliv. De gav plads for toldere og syndere, og de stiller krav om en menneskelighed, som kan forstås af enhver. I kristendommen understreges også et irrationelt moment i tilværelsen, og dette er værdifuldt, fordi vor skole er så udpræget rationel.”
Herefter slår rektor nye toner an. Han taler om den systematik, der inddeler dyrene i en- og flercellede dyr, hvirveldyr og hvirvelløse dyr, fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr. Og han sammenligner denne systematik med en inddeling, han har fundet i en gammel kinesisk encyklopædi:
De dyr, der tilhører kejseren
De balsamerede dyr
De tamme dyr
Pattegrisene
Padderne
Fabeldyrene
De vilde hunde
De, der indeholdes i denne klassifikation
Der opfører sig som gale
Er utallige
Som er tegnet med en fin kamelhårspensel
Og andre dyr…
… som skjuler sig under krukker
… som på lang afstand ligner fluer
 
Sådan en klassifikation er måske besynderlig, men Chr. B. Graversen finder den også lærerig,
”for sådan er vi helt ude af stand til at tænke, og det viser vores bundethed i vore egne tankemønstre.”
Må vi skabe nye tanker, skriver rektor, må det ske i opposition til de gældende systemer, og man skal megen skoling igennem, før man kan gøre sig fri. ”Vi håber, at vor skoling ikke har hindret jer i at blive fri”.
Rektor Chr. B. Graversen gør op med ”Den Hjemlige skole”
Chr. B. Graversen tager her et drastisk skridt væk fra skolens legendariske rektor, Chr. Christensen. I samme tale til realister og studenter i 1967 fremhæver rektor Graversen også noget af det, der den dag i dag, er særegent ved Johannesskolen - nemlig at store og små elever færdes sammen i skolehverdagen. De yngste er 5 og de ældste 20 år. Det samlede forløb er godt for små og store elever og også for lærerne, mener rektor. Som han udtrykker det: ”Det giver tillige kolorit!”[link til 1.1. JS 1910-1920], der i sin vision om ”den hjemlige skole” [link til 1.1. JS 1910-1920, første afsnit] havde ironiseret så kraftigt imod andre måder at se verden på end netop den kristne. Og så opfordrer rektor Graversen – inspireret af præsident Kennedy – eleverne til ikke at spørge, hvad samfundet kan gøre for dem, men hvad de kan gøre for samfundet.
Rektor har byggeplaner – og temperament!
Afdelingsinspektør Leif Iversen, som bliver ansat på skolen i 1968. Han husker, at det, der fylder mest til hans ansættelsessamtale, er rektor Graversens begejstrede omtale af nyt skolebyggeri – hvilket bliver en realitet men først i 1981, og under næste rektor i rækken, nemlig Jens Winther.
Iversen husker også Graversen som en mand med et stort temperament. Det kan bl.a. betyde udskiftning af dørkarmen til hans kontor, og skal man have fat i rektor på kontoret, kan det betale sig at lave en aftale med Graversens kone, Karen, og så ellers først dukke op efter klokken 11, rektor er ikke morgenmand!
Politisk ungdom - og mangel på samme
I november 1966 indbyder en ny forening af elever til stiftende generalforsamling, nemlig Konservative Gymnasiaster. Formålet er at samle eleverne til orientering og diskussion om kulturelle, etiske og politiske forhold med særligt henblik på Det Konservative Folkepartis stilling. Man noterer, at hverken kristendom eller religion påkalder sig de unge konservatives interesse.
Allerede måneden efter stiftelsen af den konservative elevforening, ser Socialistiske Gymnasiaster dagens lys. Foreningen er uafhængig af ethvert parti, meddeler den, og derfor kan den rumme alle socialistiske afskygninger: ”Dens formål er at oplyse og skabe debat om socialismen”.
De to foreninger kan, trods deres modsatte synspunkter og ideologier, godt samarbejde om arrangementer, bl.a. i form af en diskussionsaften om u-landsproblemerne.
Foredrag om – og underskriftsindsamling mod - Vietnamkrigen
Tidens store emne er naturligvis Vietnam-krigen. Som et af de første arrangementer, havde den nye konservative elevforening derfor aftalt et foredrag med fhv. udenrigsminister Ole Bjørn Kraft, mens den socialistiske forening indsamlede underskrifter under parolen ”Stands bombardementerne”.
I 1968arrangerer Konservative Gymnasiaster både ungdomsvælgermøde, prøvevalg, Vietnammøde, et virksomhedsbesøg og en filmaften, og i bestyrelsen har et af medlemmer status af PR-mand.
Hos de socialistiske går det knap så godt. Foreningen har skiftet navn til Venstreorienterende Gymnasiaster, men kan kun mønstre fire medlemmer. I årsberetningen for 1969 står der ikke et ord om socialisme blandt Johannesskolens elever.
Men allerede i 1970 må også de konservative kaste håndklædet i ringen. Bestyrelsen må konstatere, at der ikke er interesse for foreningen og opløser den med en trist konstatering af, at ungdommen er blottet for enhver lyst til at tage aktivt del i det politiske liv.
Forårskoncert med Bob Dylan sange på programmet
Vi er i flower power 60’erne, og de nye politiske vinde ude i verden blæser også så småt ind over Johannesskolen. Det kan man ikke mindst aflæse af programmerne for de årlige forårskoncerter.
I 1967 er der udelukkende tale om klassisk musik – Carl Nielsen, Brahms, Mendelsohn-Bartholdy, Weyse, Gade, Mozart, Vivaldi – og et enkelt nummer fra Gilbert & Sullivans musical Trial by Jury.
I 1968 er repertoiret mere varieret, bl.a. synger en elev fra 1.m Bob Dylans Blowing in the wind, og i det følgende år er der både sang og musik af Donovan, Dylan og Frank Zappa.

Se interviewet med Leif Iversen, der har været ansat på Johannesskolen fra 60'erne frem til 2010, på vores web-tv.
 
Den 3.september 1960 fylder Johannesskolen 50 år, der ligesom i år, bliver fejret med festligheder.


En 9. klasse. Årgang 1962-1963