Til forsiden
 

1910-1920

 
Kulturlivet i 1910’erne er præget af baller, stumfilm og frustrationer omkring intimitet. Censur og moralske talsmænd og kvinder kæmper bravt for at holde en løssluppen livsstil og et moralsk fordærv for døren.
 
Til bal med Emma Gad
Udover at gå på restaurant, café og til varieté, går man i 1910’erne også til bal, når man skal ud og muntre sig. I det pænere borgerskab foregår ballerne ofte på restauranter og hoteller pga. den gode plads til dans, der er væsentlig i forhold til muligheden for at undersøge sine chancer hos det modsatte køn.
 
Emma Gad opfordrer i den forbindelse til, at et par unge herrer udnævnes til marskaller, der skal sørge for, at alle damer kommer til at danse. Men endelig ikke for mange med samme partner:
 
”En Herre kan danse flere Danse med en Dame, men hvis det overskrider begrebet flere, ventes en forlovelse…”.
 
Er man ikke ”ved kasse”, får man ikke et bord
Når man ellers går i byen, kan det typisk være på restauration med en tilknyttet pavillon eller tribune, hvor der kan danses. Dem, der har penge, har mulighed for at sidde ved borde og bestille fra restaurationen. Og dem, der ikke har, må vente, foran fx tribunen til musikken starter. Det gælder typisk de unge mennesker, der ikke er ”ved kasse”.
 
Revygenren hitter
Landets kulturelle inspiration, ørehængere og landeplager bliver hovedsageligt leveret af Scala i København. Det er især revygenren, der dyrkes, hvor der er gang i den, bl.a. med sammenstød mellem to lokomotiver og korpiger, der bader næsten nøgne i en skovsø!
 
Jazzen kommer smygende
I 1919 bliver et Soft American Jazz Band introduceret – hvide mænd med violiner og banjoer. Det er endnu ikke tid for ”larmende negerorkestre”.
 
En personlighed inden for musiklivet udgøres af Kronprins Frederik (d.9.). Som teenager (17 – 18 års alderen) samler Kronprinsen et lille amatørorkester af begge køn (hvilket er progressivt på denne tid) på Amalienborg, hvor både han som dirigent og Dronning Alexandrine er aktive deltagere. Musikinteressen bliver akkompagneret af interessen for flåden, hvor han får kammerater fra alle lag af samfundet. Han får venner for livet og det siges, at den vigtigste proviant er tobak og spiritus. (Måske udover det sidste lyder det lidt som en anden Kronprins Frederik 100 år senere.)
 
Filmstjernen – Die Asta
Siden 1904, hvor den første biograf åbner i Danmark, findes der i 1910 ca. 90 biografer og interessen er enorm. Den største internationale filmstjerne er dansk og hedder Asta Nielsen, eller die Asta, som hun bliver kaldt i Tyskland, hvor hun indspiller de fleste af sine film. Asta Nielsen er desuden tidens mest flatterede sex-killing. Ikke mindst på grund af filmen Afgrunden, hvor die Asta, i en dans, fører sig ualmindeligt sexet frem efter datidens forhold. Se dansen her 
 
Filmcensur med forskel på storbyer og forstæder
I 1913 oprettes Statens Filmcensur. De største bekymringer udgøres af forbrydelser og erotik på lærredet. Det vurderes nøje, hvilke film man kan vise inde i byen og hvilke, man tør vise i forstæderne. Filmcensor P. A. Rosenberg udtaler til Biografteaterbladet i 1913…
 
”Lige nu er der kommet en italiensk Film med tre Mord. Jeg tillader den her inde på Strøget, men jeg vil skam ikke have den ud på Nørrebro eller andre Steder, hvor Børn og Unge kan tage Skade af at se den”,
 
Uønskede graviditeter, gonorré og syfilis
Det er ikke kun på lærredet, man bekymrer sig for, hvad der er respektabelt og hvad, der ikke er. Seksualundervisning og deslige er stadig tabu til manges frustration. Især da ca. 10.000 om året bliver smittet med gonorré og den på dette tidspunkt uhelbredelige og meget alvorlige syfilis. Og ej at forglemme alle de ulykkelige graviditeter, som bliver til realitet i kraft af folks uvidenhed. En ung kvinde i Lillys Danmarkshistorie fortæller...
 
”Første gang jeg havde kysset, troede jeg virkelig, at jeg skulle have et barn. I vores miljø fik man intet at vide om den slags. Bare: Du kan lige vove på at blive gravid. Jeg vidste hverken, hvordan børnene kom ind eller ud”.
 
Scalabygningen som den ser ud i 1910'erne. Scalas revyscene er kernen for tidens landeplager og ørehængere.