Til forsiden
 

1910-1920

 
Emma Gads Takt og Tone, 1. Verdenskrig og ligestilling er centrale emner for hvad, der påvirker samfundet i Danmarks 10’ere.  Det er en opbrudstid, hvor man må lægge gamle dyder og værdier bag sig. Men den løftede pegefinger er stadig herskende i kraft af moralske opsange og forargelse.
 
Emma Gad – en af 10’ernes moralske trendsettere
Selv om navnet Emma Gad i dag kan lede vores tanker hen imod en rigid, småborgerlig og Fint-skal-det-være-agtig normopfattelse, anses Emma Gad i 10’erne faktisk som værende en temmelig frisindet og moderne kvinde. Udover at være forfatter til bestselleren Takt og Tone (1918), arbejder hun som skuespilforfatter og moderedaktør ved Politiken.
 
Emma Gad skildrer i Takt og Tone 10’ernes modsætningsforhold imellem at være en tid i opbrud med gamle værdier og samtidig være en tid præget af morale og god opførsel. Læs mere om Emma Gad 
 
Børn og unge begynder at dyrke sport
I forbindelse med, at flere og flere børn og unge af begge køn begynder at dyrke sport skriver Emma Gad:
 
”Det er takket være Sporten, at man midtsommers ser solbrændt og kernesund Ungdom ogsaa på Byens Gader”.
 
Hun kommer dog også med en advarende pegefinger:
 ”Men man bør huske aldrig at opmuntre de ganske Unge til at dyrke Sport på Pligternes Bekostning. En Dreng, der ikke gider Læse sine Lektier, fordi han hellere vil spille Fodbold, kan let blive en Sinke, ikke alene i Skolen men ogsaa senere i Livets store Konkurrence, hvor det gælder Erhvervet. Sport har ødelagt mange gode chancer”.
 
Pas på med den ufine tone!
Emma Gad har også kommentarer til, at pigerne kaster sig ud i sporten. På den ene side positive:
 
”Noget af det bedste og kønneste, som Nutidens Sportsdyrkelse har skabt, er det Kammeratskab mellem unge Mænd og Kvinder, som er opstaaet ved den”.
Men så kommer pegefingeren igen:
”De unge Piger bør dog selv passe på, at Tonen mellem de to Køn aldrig bliver plat … Forældre bør ikke se gennem Fingre med, at deres unge Døtre om Aftenen efter Sportsture slaar sig ned på en Kafé med deres mandlige Kammerater og bliver hængende der til sent paa Aftenen. Det er paa den maade, at den ufine Tone opstaar”.
1. Verdenskrig begynder
Dette årti er stærkt præget af 1. Verdenskrig (1914-18), selv om selve krigen går uden om Danmark. Da krigen i starten af august 1914 er en realitet, står bl.a. Rådhuspladsen på den anden ende opfyldt af oprørte mennesker. Alle restauranter og caféer er propfyldte, de sædvanlige caféorkestre holder op med at spille, og folket bliver siddende til langt over midnat og drøfter den skræmmende nyhed.
 
Gullaschbaroner scorer kassen
Gullaschbaroner bliver et meget brugt udtryk i krigens første år. Det er personer, der scorer kassen på at sælge kød på dåse til de tyske soldater. De danske gullaschbaroner forarger med deres vilde og udsvævende luksusliv – dyre biler, smart tøj, sanseløs svælgen i det søde liv på restauranter og varietéer, alt imens de tænder cigaretter med tikronesedler.
 
Rationeringsmærker fra 1917
Under krigens første par år mærker den almindelige befolkning ikke så meget til krigen i hverdagen. Man kan stort set få de varer man plejer. Først i 1917 uddeles de første rationeringsmærker, der skal sikre, at alle får, hvad de har brug for, og at de rigeste ikke kan hamstre uhæmmet. Den første rationering kommer på sukker, derefter på brød, smør, kød og kaffe.
 
En måneds spiritusforbud
Der er også seriøs mangel på brænde. Det bliver derfor forbudt at brænde Sankt Hans bål og på et tidspunkt indføres der total spiritusforbud i en måned – gæret skal bruges til brød og ikke til brændevin. Efterfølgende bliver der lagt store afgifter på alkohol – en flaske stiger fra 1 til 11 kroner – og det resulterer i, at brug og misbrug af alkohol reduceres markant de kommende år.
 
Den spanske syge
Krigens slutning i 1918 bliver desværre en blandet fornøjelse, da den bliver efterfulgt af den spanske syge: En dødelig influenzaepidemi, der starter blandt amerikanske soldater (og altså overhovedet ikke er spansk). Den spanske syge koster 12.000 danskere livet.
 
På ligestillingsfronten
1910’erne er også et årti, hvor der sker en del på ligestillingsfronten. Kvinder får stemmeret i 1915 og ved valget i 1918 bliver fire kvinder valgt ind i folketinget. Elna Munch - den første kvinde, der taler fra folketingets talerstol - siger bl.a. til bladet Vore Damer: ”Nu, hvor Kvinderne har opnaaet de politiske Rettigheder, de har krav paa, findes der ikke nogen egentlig Kvindesag mere. Men naturligvis er der Spørgsmaal vedrørende Kvinderne, som endnu bør løses. Det er saaledes Kravet om lige Løn for lige Arbejde …”. Noget, der lyder bekendt den dag i dag.
 
De første danske pigespejdere
Den første pigepatrulje er blevet optaget i Det Danske Spejderkorps i 1910 og i 1911 kommer den første pigespejdertrop. I 1919 stifter nogle pigespejdere deres eget korps og omsider (1921) oprettes Det Danske Pigespejderkorps som selvstændigt korps.
 
Pigespejdere oplever en del modstand og forargelse undervejs, da det bliver anset for ukvindeligt og ikke passende for pæne, beskedne unge piger. Der bliver ligefrem råbt ad dem på gaden: ”Spejderskrå, du er rå, du har drengebukser på”! Dette gør folk dog først efter 1915, hvor de første eksempler på de såkaldte skørtebukser, som er store og posede, bliver taget i brug.
 
Hen mod slutningen af 1. verdenskrig uddeles rationeringsmærker på sukker, brød, smør, kød og kaffe