Til forsiden
 

1910-1920

 
Fundamentet til Johannesskolen bliver lagt som et kristent modtræk til ”den gudløse folkeskole”. I starten ligger skolen på H.C. Ørstedsvej. Den har 46 elever og er privatejet af grosserer S.O. Aagaard. I midten af årtiet bliver skolen selvejende og flytter til Vodroffsvej. I 1918 bryder skolen med Indre Mission.

Et modtræk til den gudløse folkeskole
I 1909 bliver cand.mag. Vilh. Rasmussen ansat i Frederiksberg Skolevæsen, selvom han var ”udskreget som en farlig Darwinist og Fritænker”, som det hedder i Johannesskolens mangeårige leder Chr. Christensens erindringer, Et Skoleeventyr.
De gode, kristne familier kan ikke risikere at lade deres børn undervise af en gudløs mand, så en kreds af borgere går sammen om at danne et kristent alternativ. I 1909 annoncerer de, at de arbejder på at få åbnet en ny privatskole på Frederiksberg med udgangspunkt i det kristne livssyn.
I annoncen står bl.a.:
”Nu er det imidlertid saa, at der fra kristendomsfjendsk Side arbejdes ihærdigt paa at tage den offentlige Skole i Besiddelse, og vi har set Eksempler nok paa, hvorledes den offentlige Skole er i Færd med at afkristnes. Men naar fritænkerske Lærere faar større og større Raaderum i den offentlige Skole, kan troende Forældre ikke betro den deres Børn…”
Den ledende kraft er grosserer S. O. Aagaard, der driver forretning på Gammel Kongevej med blandt andet cykelimport. Sammen med ham underskriver bl.a. en bogtrykker, en malermester, en bogholder, en klokker og en urtekræmmer, og sagen bliver anbefalet af en række præster, blandt andet Olfert Ricard, der er formand for KFUM med tæt tilknytning til Indre Mission.
Moralsk støtte fra ”Den kristelige Skoleforening”
Tanken er at etablere skolen som et aktieselskab. Det viser sig dog umuligt at få skaffet den fornødne økonomiske opbakning til projektet til trods for den massive anbefaling fra en række menigheder.
Grosserer Aagaard redder projektet ved at oprette skolen for egen regning. Han står som eneansvarlig for økonomien indtil overgangen til selveje i 1915.
Støttekredsen organiseres i ”Den kristelige Skoleforening”, der får til opgave at være åndelig og moralsk støtte for Johannes-Skolen (sådan skrives navnet i starten). Den får indflydelse på ansættelser og afskedigelser. Reelt ser det ud til, at S. O. Aagaard er skolens dominerende skikkelse de første år.
”Den kristelige Skoleforening” er samtidig et bindeled til Indre Mission. Det er derfor en naturlig konsekvens af skolens brud med Indre Mission, at foreningen bliver ophævet i 1919.
Johannes-Skolen finder sine første lokaler i en villa på H.C. Ørstedsvej 29, og cand. theol. Chr. Christensen bliver ansat som skolens første rektor i maj 1911. Se billeder med rektor Chr. Christensen
 
Fortidens Johannesskole minder ikke meget om nutidens. De første årtier handler om at etablere en solid skole på basis af kristendommen. Det er en opgave, som rektor Christensen tager meget seriøst helt frem til sin afgang i 1949. Med ansættelsen af Chr. Christensen får skolens initiativkreds den profil, de hele tiden har ønsket: en kristen mand med universitetsbaggrund. Se
 
Chr. Christensen forstår, hvor vigtigt det er for den nye skole at have et markant ansigt med et klart særpræg, som en modpol til den kommunale folkeskole, hvor kristendommen er ved at miste domæne.
46 elever ved Johannes-Skolens start
I januar 1911 udsender Johannes-Skolen – sådan blev navnet stavet dengang - den første redegørelse for skolens art, plan og virke. I det lille hæfte kan man læse, at skolen begynder sin virksomhed den 3. september 1910 med 46 indtegnede elever, som hurtigt stiger til 60.
Skolens første bestyrer, Herman Hansen, kan bl.a. fortælle:
”Da der fra flere Sider blev udtalt Ønske derom, har vi indført Karakterbøger, hvori den enkelte Elevs Gennemsnitskarakter hver anden Maaned, og Lærerens eller Lærerindens Vidnesbyrd hver anden Maaned indføres. Den Skala, der benyttes, er hele Tal fra 0-6.”
I Lilly Pedersens karakterbog for året 1916 kan vi se, at eleverne nu får karakterer hver uge. Når eleven udelukkende opnår topkaraktererne 5 og 6, har skolelederen sat sit stempel: ”Ugen set med Glæde”. Se Lilly Pedersens karakterbog
Skolens ordensregler: Smykker og slikkeri forbudt!
I skolens allerførste redegørelse fra januar 1911 kan man læse skolens ordensregler, der primært handler om lægeerklæringer ved sygdomme, bl.a. difteritis og skarlagensfeber. I 1916 er ordensreglerne blevet udbygget med mange nye punkter, bl.a.:
 ”Smykker, Morskabsbøger, Slikkeri o. lign. Skolen uvedkommende Sager maa ikke medbringes.” Se skolens ordensregler anno 1916
Sidste gang man kan læse om skolens ordensregler på denne detaljerede måde, er i årsskriftet for 1966, hvor der stadig omtales ”smykker og morskabsbøger”, men ikke længere ”slikkeri”.
1915: Johannesskolen overgår til selveje
 
”Herved indgaar undertegnede S. O. Aagaard paa, at Johannesskolen overgaar til at være en selvejende Institution”.
 
Sådan lyder de første ord i den aftale mellem skolen og grosserer S. O. Aagaard, der gør Johannesskolen til en selvejende institution fra 1. august 1915. Indtil da har Aagaard været ansvarlig indehaver af skolen. Skolen har en selvstændig konto i hans firmas kassebøger og er på den måde afhængig af en privat virksomhed, der også står som garant for skolens betalingsevne.
Overgangen til selveje frigør skolens ledelse fra denne binding, hvorefter det bliver muligt at tage mere selvstændige beslutninger.
Selve overdragelsesforretningen forløber ikke uden dramatik. Aagaards regnskaber bliver underkastet en kritisk revision. Der kommer flere ukorrekte forhold frem, men intet, der får skolens ledelse til at tvivle på Aagaards hæderlighed. Alligevel er der tale om transaktioner, der viser elementer af sammenblanding mellem handelsvirksomhedens og skolens interesser
Skolepenge 1915: 6-25 kroner pr. måned afhængigt af klassetrin
 
6-7-års barn i 1. forberedelsesklasse: 6 kr. om måneden for første barn, 5. kr. for andet barn og 4 kr. for tredje barn.
 
Priserne stiger op gennem forberedelsesklasserne, mellemskoleklasserne og gymnasiet.
 
Gymnasiet: 25 kr. om måneden for første barn 
 
Til sammenligning: I 100-jubilæumsåret 2010 udgør skolepengene 1450 kr. om måneden uanset klassetrin.
 
1916: Af sted til Vodroffsvej – med en hugorm i sprit
I 1916 beslutter bestyrelsen for Johannesskolen at købe grunden Vodroffsvej 53, hvor man vil opføre en ny skolebygning. Prisen for grunden er 120.000 kr., hvilket er en anseelig sum, ikke mindst i en tid hvor første verdenskrig raser og økonomien er i bund.
Det lykkes at få finansieringen af byggeudgiften på 180.000 på plads med aktier, obligationer og rentefrie lån, og byggeriet kan gå i gang. På forsiden af årsskriftet for skoleåret 1917-18 er en smuk arkitekttegning af Johannesskolens nye skolebygning. Efter de første år på H.C. Ørstedsvej er tiden nu inde til at tage den nybyggede skole på Vodroffsvej 53 i brug, og den 2. december 1918 er der indvielse for skolens nu 356 elever, drenge og piger i samme klasse, fordelt i tre gymnasieklasser, fire mellemskoleklasser og fem underskoleklasser.
Ved udflytningen går eleverne i procession med klasselæreren forrest, og i fællesskab bærer man alle skolens ejendele, på nær de tunge møbler, der kommer på en hestevogn. Ved indvielsen af skolen – en grå og trist decemberdag – er stemningen præget af, at undervisningsinspektør, dr. phil. Bertelsen ikke ønsker at give skolen ret til selv at føre elever til studentereksamen.
Tværtimod stiller Bertelsen særkrav til skolen og gennemfører en nidkær inspektion af undervisningen, og dermed er der lagt op til en flerårig kamp mellem skolen og ministeriet (læs mere i afsnittet om 1920-1930 [link til 1910-1930]. 
Gammel elev fortæller om Johannesskolens første år
Paul Hansen er her i 2010 lige så gammel som Johannesskolen – 100 år! Og hvem egner sig bedre til at sige et par ord om den gamle skole, end netop Paul, som både har været elev og lærer på Johannesskolen?:
 
”Mine forældre havde det indtryk, at Vester Voldgades skole havde sådan nogle frygtelige børn, så de syntes ikke, at jeg skulle gå der. Jeg ved ikke, hvordan de fandt frem til Johannesskolen. Den eksisterede kun som to lejligheder på H. C. Ørstedsvej.”
Om flytningen til Vodroffsvej:
100-årige Paul Hansen har fulgt skolen i alle dens vigtige faser, bl.a. udflytningen til den nye skolebygning på Vodroffsvej i 1918:
”Rektor Christensen må have været meget forretningsdygtig. Han købte grunden på Vodroffsvej 53. Jeg kan huske, at jeg var med til grundstensnedlæggelsen på den nye skole. Det var frygtelig vådt og koldt. Skolen var rimelig moderne i forhold til tiden. Den var dog kakkelovnsfyret. Toiletforholdene var ikke gode. Det var i et sidehus ud til gården.”
Lærerne er ”damer”
I de første år er Johannesskolens personale ikke uddannede lærere, men ”damer”, som Paul Hansen siger:
 
 ”Rektor Christensen var populær. Han snakkede meget og henvendte sig til forældrene, mens inspektør Jensen holdt en fast hånd bag kulisserne. Man vænnede sig til undervisningen. Til at begynde med var det stadig damer, der underviste. Det varede nogle år, før der kom lærere på. De damer var vel sådan set gode nok. De var endt der. Jeg er ikke sikker på, at de var tilfredse med det – det var de nok slet ikke.”
Thyra Hansen, Pauls kone, gik også på skolen. Og hun var bestemt ikke tilfreds med undervisningen: ”Jeg synes nu, det var en dum skole. Lærerne var noget skrabsammen. Der var specielt et par damer, som overhovedet ikke egnede sig til at undervise. De underviste dog ikke i de højere klasser. Kammeratskabet var egentlig meget godt, vi var kun 12 i klassen.”
1916: ”Skolen har ikke nogen fremtid…”
Året efter overgangen til selveje, kræver lærerne at få løn- og arbejdsforhold, der kan sammenlignes med kollegerne på de offentlige skoler. Midt i sommerferien 1916 modtager bestyrelsen et brev, underskrevet af størstedelen af lærerkollegiet:
 
”Skolen, som ellers maa anses for at have store Udviklingsmuligheder, ikke har nogen Fremtid for sig, saafremt Arbejdet skal fortsættes under samme Vilkaar som hidtil …”
Herefter rejser lærerne et lønkrav med udgangspunkt i rektors løn på 7000 kr. årligt, svarende til rektorgagen på statens skoler.
Lønkravene er følgende for en standarduge på 36 undervisningslektioner á 40 minutter. Tiden taget i betragtning, er det bemærkelsesværdigt, at der ikke skelnes mellem mænd og kvinder:
Lærernes lønkrav i 1916:
 
Startløn
Slutløn
Gymnasielærere
2400 kr.
3600 kr.
Eksaminerede lærere og lærerinder
1600 kr.
Stigninger som i Frederiksbergs kommuneskoler
Eksaminerede forskolelærerinder m.fl.
1000 kr.
1800 kr.
Timelærere
Løn i lighed med lignende ved andre Københavns gymnasieskoler
 
 
Kritikken af den hidtidige aflønning er markant og bliver kædet sammen med rektor Chr. Christensens bestræbelser på at opnå eksamensret til studentereksamen:
”Vi påpeger det nødvendige i, at Skolen yder en saadan Lærerløn, at den fremover formaar at fastholde sine Lærere, hvilket hidtil ikke har været Tilfældet. Det er indlysende, at en hyppig Skiften af Lærere ikke blot skader Skolearbejdets Regelmæssighed, men tillige er en Hindring for Opnaaelsen af Dimissionsret til Studentereksamen.”
Som konsekvens af henvendelsen bliver lærernes fagforening inddraget i forhandlingerne. Også Indre Mission presser Chr. Christensen til at sørge for, at lærerne bliver lønnet i lighed med tilsvarende skoler. Resultatet er, at man fra starten af skoleåret 1917–18 har følgende lønsatser (bemærk forskellen mellem mænds og kvinders løn):  
                 Nye lønninger fra skoleåret 1917-1918
 
Startløn
Slutløn
Gymnasielærere
1800
3600
Gymnasielærerinder
1600
2800
Lærere i mellem – og realskolen
1400
3400
Lærerinder i mellem – og realskolen
1200
2600
Forskolelærerinder
1000
1800
 
 
 
 
Lærerne kræver også disciplin og rengøring
I lærernes krav til ledelsen hedder det om disciplin:
 ”Der forlanges, at der ansættes lønnet Inspektion, der formaar at gennemføre en fast Disciplin uden for Timerne, idet vi mener, at det hidtidige System med Fordeling af Inspektionen paa alle Lærerkræfterne er ødelæggende for Disciplinen og for Lærernes Arbejdsevne.”
Rengøringen får følgende kommentar:
 ”Det forlanges, at der sørges for en ordentlig Rengøring, da de hygiejniske Forhold er saa utilbørlige som tænkes kan; de er uudholdelige for saavel Elever som for Lærere. Dette gælder saavel Klasseværelser som Gymnastiksal og Gaardsplads.”
Gaver fra skolens venner
Når en ny skole etablerer sig, er der brug for velvillig og gavmild hjælp fra skolens venner. Og det er både stort og småt, man tager imod. I årsskriftet for skoleåret 1917-1918 er en omhyggelig liste over gaver, som skolen har modtaget siden juni 1916, bl.a.:
Oluf Rosdahl: En Hugorm i Sprit.
Hr. Translatør Andersen: En Reol. En ny Kolonne-Kassebog.
Henry Broberg: Nye humoristiske Fortællinger af Maglekilde Petersen og P. Kronborg.
Gross. Lemnitz: Bolscher til Juleposer.
Købmand Kjær: En Vejviser.
Richard Nielsen: En Rulle Billeder fra Island.
Gross. Aagaard: En Æske Bolde.
Henning Høst: En Væverfuglerede fra Argentina.
Asger Frøkjær Larsen: Et Krondyrben med Klove.
Hjalmar Bjerregaard: En Hvaltand. 
”Johannesskolens kristelige præg kan ingen sinde forandres”
Johannesskolens statutter efter overgangen til selveje i 1915 prøver at sikre skolens linje fremover. Det hedder, at
”Johannesskolens kristelige Præg og dens karakter som selvejende Institution kan ingen sinde forandres”
og at:
”Garantien for at Skolen stadig fortsætter sin Virksomhed i dette Spor ligger i følgende:
Skolens Rektor skal – senest 5 Aar efter sin Tiltrædelse - i forseglet Konvolut paa Skolen nedlægge et Dokument, hvori han udpeger mindst 3 efter hans Formening duelige Successorer, blandt hvilke den kaldende Myndighed efter bedst Skøn bør vælge hans Eftermand, naar Rektoratet ved skolen bliver ledigt…”
Det hedder endvidere, at skolens bestyrelse, kaldet Patronatet,
”skal ved Raad og fortrolig Forhandling yde Rektor Støtte, naar Skolens kristelige Grundlag er alvorligt truet.”
1918: Bruddet med Indre Mission
Johannesskolens allerførste konstituerede leder hedder Herman Hansen. Han er en loyal Indre Mission-mand men har problemer med både lærerne og Den kristelige Skoleforening: Lærerne har svært ved at acceptere, at de er lavere lønnet end lærere på andre skoler. Og skoleforeningen og Herman Hansen kan ikke enes om skolens ejendomsforhold.
Da skolens ledelse bliver overdraget til Chr. Christensen, og Herman Hansen dermed bliver fravalgt som permanent skoleleder, efterlader det en del konflikt og bitterhed i lærerkredsens midte.
Patronatet er tæt knyttet til Indre Mission, der udpeger tre af dets syv medlemmer. Patronatets forpligtelse til at yde rektor råd og støtte bliver således aktuel i et tilfælde, hvor en række repræsentanter for nogle menigheder henvender sig til Patronatet for at drøfte skolens linje med rektor, som de ikke synes, er missionsk nok.
Mens rektor Chr. Christensen bruger meget energi på at stabilisere skolen, er der løbende et modsætningsforhold til missionsfolkene, der ikke mener, at de har indflydelse nok, og i 1918 bryder skolen med Indre Mission. Siden dette brud har Johannesskolen ikke været knyttet til nogen bestemt kirkelig retning.
 
”Evolutionslære og abeteorier”!

Vi må lige vende et morsomt blad i den gamle rektor Chr. Christensens erindringer:
Skolen bliver i 1911 etableret som et direkte kristent modtræk til Frederiksberg Skolevæsens ansættelse af en lærer, der bekender sig til darwinismen og fritænkeriet, nemlig Vilh. Rasmussen. Se tegning fra elevernes skoleblad Concordia 1918
 
Nu vil skæbnen, at Chr. Christensen i 1919 bliver udnævnt til censor ved Sundby højere Almenskole på Amager – og hvem er blevet skoleleder der? Ingen ringere end Vilh. Rasmussen!
 
I sine erindringer skriver Chr. Christensen:
 
”Jeg benyttede Lejligheden til at se godt efter, og mit Indtryk var, at han i Virkeligheden var den fødte Pædagog, som Dr. Bertelsen engang havde sagt; Skade kun, at alt druknede i Evolutionslære og Abeteorier. En anden Gang traf jeg ham i Toget, hvor han paa yderst smuk og tiltalende Maade underholdt sig med to Smaapiger. Det der ved denne Lejlighed lyste ud af hans Ansigt og Øjne, stammede i hvert Fald ikke fra Abekatte, men havde en højere Oprindelse; desværre kunne han ikke selv se det.”
 
En af de ældre klasser på Johannesskolen. Bemærk ti drenge og kun en enkelt pige. Rektor Chr. Christensen t.h. H.C. Ørstedsvej ca. 1915


En af skolens mange ”damer” underviser en klasse. Bemærk at drenge og piger er sammen. Fra skolens første år på H.C. Ørstedsvej.